Hvilken type tekstilprint skal jeg vælge?

Tekstilprint

Gode råd inden du starter

Der findes mange forskellige teknologier til tekstilprint. Nogle overlapper hinanden i evner og muligheder, andre har unikke fordele eller ulemper. Det kan rent ud sagt være lidt af en jungle at finde rundt i, specielt hvis du overvejer at tilbyde tekstilprint til dine kunder. For at hjælpe dig til at få et overblik over de forskellige muligheder inden for tekstilprint, har vi her på siden samlet de mest almindelige teknologier, og viser dig hvilke fordele & ulemper der er ved hver teknologi.

Gåde råd til alle typer af tekstilprint

  • Brug KUN nye tekstiler: Når først et stykke tøj har været brugt, eller er blevet vasket sidder der små urenheder i overfladen. Dette gør at printet ikke får den samme kvalitet, eller holdbarhed, som ved print på et ubrugt stykke stof.
  • Brug kun kvalitet som ikke krymper / vrider i vask: Hvis tøjet krymper, eller vrider sig i vask går det hårdt ud over dit print, og du får utilfredse kunder.
  • Lav altid en test: Hvis det er tekstiler du ikke har arbejdet med før, så lav en test inden du laver et stort oplag. Ved dyre hoodies mm. Så lav test i et hjørne eller et sted der ikke ses.
  • Forvarm altid tekstilen for at fjerne evt. Imprægnering, og for at overfladen er helt glat under resten af behandlingen.

Herunder finder beskrivelser af: Serigrafi, DTG, TMT, Dye-Sub og B-Flex transfer.

Serigrafi

Serigrafi, før i tiden også kendt som silketryk, er en trykkemetode som ud over tekstiltryk, kan bruges på en lang række emner. Det foregår ved at der laves en skabelon som farverne så en efter en, manuelt trækkes henover. På trods af den brede mængde af applikationer, har teknologien også sine begrænsninger. Du kan se mere info herunder:

Serigrafi

Fordele

  • Serigrafi giver meget holdbart grafik, som typisk kan tåle at blive vasket over 200 gange
  • Produktionsomkostningerne er lave når du laver store oplag
  • Meget velegnet til motiver med få farver og store oplag
  • Trykket kan strækkes eller vrides uden at knække eller sprække
  • Farverne ligger helt nede i fibrene, og det føles derfor ikke som at gå rundt med et skilt på maven
  • Serigrafi giver mulighed for nemt at kunne gøre brug at unikke specialfarver

Ulemper

  • Stor førstegangsinvestering
  • Kræver meget plads
  • Du vil opleve lugtgener, og skal arbejde med kemikalier
  • Motiver med flere farver tager lang tid at producere
  • Ved flere farver er der riciko for ‘mispasning’ (at farverne ikke rammer præcist hvor de skal)
  • Foto / grafik ka ikke produceres i høj opløsning
  • Dyrt ved små oplag, da der er en høj opstartsomkostning
  • Ikke velegnet til farveforløb / farvegradueringer

DTG (Tekstilprint, Direct To Garmet)

DTG betegner printere som kan printe direkte på et stykke tekstil, om det så er en t-shirt, en stofpose, hættetrøje eller lign. Hos vikiallo forhandler vi Epson F2100 DTG printer, som begge giver et hurtigt og præcist tekstilprint. Herunder kan du se hvilke unikke ting der gælder for DTG-print:

DTG

Fordele

  • Høj printopløsning og levende farver
  • Mulighed for effekter med Guld / Metal med mere
  • Kan printe alle farver i både fotos og grafik
  • Print kan strækkes uden at knække, og ligger nede i tekstilet fibre. Derfor føles det ikke som et skilt.
  • Kræver kun begrænset plads og en mellemstor investering
  • Har forskellige pladestørrelser så du nemt kan printe på mange forskellige ting
  • CMYK tåler 50 vask ved 40°C, og behøver ikke vaskes med vrangen ud
  • CMYK + Hvid tåler 30 vask ved 40°C

Ulemper

  • Kan kun bruges på bomuld (Til nød kan det også bruges på en polyester/bomuld blanding)
  • Sorte / mørke tekstiler kræver pretreatment, og print med hvid før du kan printe CMYK oven på.
  • Print kræver varmefiksering med en varmepresse
  • Mellemstor investering

Laser Transfer

MagicTouch, herefter forkortet TMT, er en betegnelse for en serie af specielle transferpapirer der kan printes med en dertil hørende A4 eller A3 printer. Derefter kan printet med en varmepresse overføres til denne forskellige emner. TMT er langt fra begrænset til tekstiler, og kan anvendes på alt fra stearinlys, til træ- og akrylplader, bøger, notesblokke og meget mere! Herunder kan du se både fordele og ulemper ved denne teknologi:

TMT

Fordele

  • Kan overføres til meget andet end tekstil
  • Mindre/mellemstor investering
  • Høj printkvalitet / fotos / grafik
  • Guld/sølv/effekter
  • På alle farver tekstil
  • Lav sidepris toner

Ulemper

  • Vaskes med vrangen ud, max 40g, ikke tumbler
  • Tåler kun op til 25 vask
  • Flere processer pr. job
  • Ikke meget lille hvid tekst på sort/farver
  • Begrænset holdbarhed vask
  • Dækflader kan krakelere
  • Ikke til store serier
  • Nogle transferpapir er dyre pr. ark

Dye-Sub

Dye-Sub er en teknologi som findes enten som A4, A3 eller som storformatprint. Princippet bag Dye-Sub er at den særlige blæktype varmeoverføres til tekstilet, hvor det går i kemisk forbindelse med overfladen. Derefter er det en integreret del af overfladen og kan praktisk talt ikke slides af igen. Så længe overfladen indeholder mindst 65% polyester kan du varmeoverfører med dye-sub, uanset om det er til et par træningsbukser, en bikini eller en kaffekop.

Dye-Sub

Fordele

  • Lav førstegangsinvestering ved A4 / A3 printer
  • Dye-Sub går i forbindelse med overfladen, og kan ikke slides op
  • Behøver ikke særlige vaskehensyn
  • Giver en høj opløsning af fotos, og grafik i mange farver
  • Print kan strækkes uden at knække, og føles ikke som et skilt da farverne ligger nede i tekstilets overflade
  • Kan overdoes til alle emner med polyester coating. Der findes 200+ emner, lige fra tøj til krus og metalplader

Ulemper

  • Begrænset til CMYK-farver, kan ikke printe hvid. (en storformatsprinter har flere farver)
  • Virker kun på hvide / lyse tekstiler
  • Uanset emnet skal det indeholde mindst 65% polyester, eller en coating med mindst 65% polyester
  • Ønsker du at producere storformat kræver det symaskine, varmeskæring med mere.

B-Flex transfer

B-Flex er et italiensk mærke af transferfolie. Folierne findes som helfarvede i et bredt spektrum af farver og forskellige effekter som metal, refleks, glitter, fløjl og mange flere. B-Flex findes også som printfolie, hvor du med din eco-solvente printer kan lave alt lige fra billeder til anden grafik, uden at skulle investere i andre typer af blæk.

B-Flex

Fordele

  • Kan bruges med den eco-solvente printer du allerede har
  • Virker på både bomuld, polyester, akryl og blandinger af disse
  • Perfekt til mindre runde / firkantede jobs med flere farver
  • God til fotos i høj opløsning
  • God til tykkere jakker
  • Holder 100+ vaske, med max. 40°C og vrangen ud

Ulemper

  • Større jobs føles som at gå rundt med et skilt
  • Har du ikke ne eco-solvent printer er det en mellemstor investering
  • Overskydende materiale skal fjernes manuelt. Du kan dog spare store mængder af tid ved at bruge en Transferweeder
[contact-form-7 id="43891"]