Lav 2 tilbud

Lav 2 tilbud


vikitip Beskrivelse
  • 0
  • 20. maj 2019

Lav 2 tilbud.

Kender du dette: Du analyserer kundens behov, spørger ind så du er sikker på at ramme den rigtige løsning, laver måske en skitse/et design, giver kunden prisen, der så lige vil tænke over det. Kunden går måske til en af dine konkurrenter med dit tilbud, der sjovt nok tilbyder en lavere pris = spildt arbejde for dig. Nu laver du selvfølgelig ikke en skitse eller et design uden at få penge for det…eller gør du?

En løsning kan være: lav 2 tilbud:

1.) Hvor det er den helt rigtige løsning, der holder i ekstra lang tid med gode materialer.

2.) Hvor løsningen stadig dækker det kunden ønsker men hvor der er brugt billigere materialer, lidt mindre tid på detaljer men stadig en ok løsning.

Hvad vinder du? Du kan sige det som det er, tilbud 1 er den rigtige løsning, men tilbud 2 kan også bruges og her er prisen en anden. På den måde kommer du måske kun i konkurrence med dig selv og kunden kan vælge mellem 2 løsninger hos dig, fremfor at kunden indhenter et tilbud et andet sted. Du finder samtidig ud af om din kunde er mest fokuseret på pris eller løsning, til næste gang du skal løse en opgave for samme kunde.