Afgasning af print

Afgasning af print


vikitip Beskrivelse

Flere og flere producenter af storformatprintere siger du kan laminere med det samme efter print. Det kan du også nogen gange, men det går ikke altid godt. Alle blæktyper der holder til længere tids brug udvendigt har brug for en afgasning af print, i hvert fald til bestemte opgavetyper. Det kan være en glasklar polyester film til one-way-vision folie eller laminat der skal på en truck folie. Laminerer du disse med det samme, vil du opleve tunneler under laminat og delaminering i kanterne.

Ved afgasning af print, skal printet ikke være rullet stramt op som det bliver på en opruller, nej det skal kunne ånde frit. Du kan hænge det op, lægge det ud på et bord eller stille det meget løst rullet op på en rist. Partiklerne er tungere end luft så de vil søge nedad. Der findes også systemer der puster luft opad for at accelerere afgasningen.

En fordel mere ved at lade dit print afgasse, er at blækket ikke påvirker limen. Når du laminerer med det samme med en PVC laminat og blækket slet ikke har fået tid til at gasse af, kan blækket påvirke klæberen så denne bliver mere aggressiv. Måske ikke optimalt når du skal montere printet.