LLumar konference i Dubai

LLumar konference i Dubai

Hvert andet år samler LLumar deres EMEA (Europa, Mellemøsten og Afrika) distributører til konference, og denne gang var det i Dubai fra den 27 – 29 januar.

Vikiallo var repræsenteret med Søren Schack (indkøber) og Steen Thomsen (produkt specialist).

LLumar er verdens største producent af funktionelle film til glas, både til køretøjer og bygninger. Derudover producerer de også PPF (paintprotection) til beskyttelse af lak og andre overflader på biler, både og motorcykler.

LLumar konference i Dubai ST SS vikiallo

Steen og Søren i Dubai

Ud over at producere færdig PPF, fremstiller de, som de eneste, også selve polyuretanet der er hovedbestanddelen i PPF. Det har de valgt for at kunne styrer det færdige PPF produkt 100% og ikke være afhængige af til tider svingende kvalitet på råproduktet.

Til deres PPF produkter har de udviklet en precut software kaldet CORE. Software er nu en af de meste anvendte software til precut og udmærker sig ved antallet af bilmodeller, præcision på skabeloner samt værktøjer til personlige tilpasninger.

I Europa består COREs skabelons team af 3 mand. De har aftaler med bilproducenter/bilimportører hvor nye modeller bliver 3D scannet, testet og verificeret.

Det er altid en fornøjelse at deltage på LLumars konferencer, hvor vi mødes med distributører vi har samarbejdet med i mange år, ja nogen af dem i over 25 år for Steen’ vedkommende. Der bliver udvekslet erfaringer om markedet, tiltag, produkter og projekter.
Der bliver også gået i dybden med produkter, certificeringer, test og data men også nyheder.

Herunder et par spændende nyheder:

Ny fabrik i Dresden, Tyskland.
I slutningen af 2024 indviede man en nybygget fabrik til produktion af solfilm og PPF i Dresden. Efter et års tid med tilpasninger og indkøring er fabrikken i produktion og vi modtager nu 2 forskellige PPF produkter fra Tyskland. I løbet af 2026 vil og VALOR PPF, samt alle autofilms produkter bliver leveret fra Dresden. Og i løbet af 2027 vil også LLumars udvendige HELIOS produkter til planglas bliver produceret i Dresden til det europæiske marked.

CE-mærkning.
LLumar har som den eneste solfilmsproducent fået alle deres udvendig Helios solfilm CE mærket. CE-mærkning er producentens erklæring om, at et produkt overholder EU’s krav til sikkerhed, sundhed og miljøbeskyttelse. Certifikaterne er udstedt af uvildigt laboratorium udpeget af organisationen omkring CE mærkning og ud fra artikel AED 0300927-00-0404 der handler om varmeisoleringsprodukter. Alle LLumars udvendige Helios produkter har nu et CE mærkningsdatablad.

EPD godkendt.
LLumars solfilm til planglas er nu EPD godkendt. (Environmental Product Declaration) Godkendt under ISO 14025 og EN 15804. EPD er et verificeret dokument, der viser et produkts målbare miljøpåvirkning gennem hele dets livscyklus — fra råmaterialer til bortskaffelse. Kort fortalt er EPD en dokumentation for miljøpåvirkning

Ny brand identitet
LLumar har opdateres deres brand identitet.

Vi er meget glade for men også ydmygt stolte over at kunne repræsentere LLumar i Danmark. En seriøs producent af solfilm og PPF der har solide gennemtestede produkter med lang holdbarhed. Og så er dokumentationen i orden og LLumar overholder alle gældende EU standarder og går endda skridtet længere med dokumentation som CE-mærkning og EPD. Det viser deres seriøsitet og hjælper både forhandlere, montører og slutkunde med at vælge et sikkert og veldokumenteret produkt til deres projekt.